'
Arterio-venøse sår (blandingssår)
Forløbet
i udviklingen af det arterio-venøse sår ses oftest hos personer, som i nogen
tid eller tidligere har haft et venøst sår. Personen udvikler efterhånden
arteriosclerose i benet, og tilstanden forværres. Dette ses hyppigst hos den
ældre del af befolkningen, og denne gruppe er voksende.
Hvis personens arterielle og venøse kredsløb er insufficient, opstår der sår som har særdeles ringe betingelser for at hele. Den pleje, som fremmer det venøse tilbageløb, er kompression og elevation, vil hæmme den arterielle forsyning og omvendt.
|
Tilstande der øger risikoen: Kendetegn;
|
Sårpleje til personer med arterio-venøse ulcus cruris.
Her bliver man nødt til at tage udgangspunkt i det arteriosclerotiske element af såret og de bedste betingelser for det, idet smerterne vil blive uudholdelige ved kompression og elevation af benet. Sårplejen til disse personer er en balancegang, idet handlinger, som gavner det venøse element, skader det arterielle og omvendt.
Mulighederne for heling af såret er derfor også ret tvivlsomme, og man må i stedet lægge større vægt på forebyggelse af forværring. Ødemerne må forebygges ved at personen undgår at sidde med benene nedad for længe ad gangen og opfordres til små spadsereture og venepumpegymnastik, så cirkulationen i benene fremmes mest muligt. Sygeplejen, sårplejemidler og forbindinger må vælges med henblik på, at personen kan leve med sit sår, snarere end at have total sårheling som mål.
Årsagsbehandling.
Årsagsbehandling vil stærkt afhænge af diagnose, d.v.s. graden af venøs eller arteriel svigt.
Hvis det er muligt at reducere mindst én af disse faktorer, kan helingen hjælpes på vej.
Det er særligt det venøse svigt der kan påvirkes.
For den arterielle del, er det først og fremmest kirurgi som kan påvirke denne komponent.
Se endvidere vejledning til personer med bensår.